Tingenes internet

Siden er under udarbejdelse

Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. Mobiltelefonen udveksler løbende informationer med centrale servere om telefonens brug og placering, og nyere teknologier som GPS, RFID og NFC (Near field communication) skaber nye muligheder for identifikation og lokalisering af ting og mennesker.

Den øgede mængde data skaber mange muligheder for effektivitetsforbedringer. Rejsekortet kan detaljeret registrere og analysere den kollektive transport, elektroniske patientjournaler kan effektivisere sygehusvæsenet og videoovervågning kan sammen med ansigtsgenkendelse analysere menneskers ageren og handlen i butikker og i det offentlige rum, med henblik på sikkerhed og forbedringer.

Mulighederne for internettets fremtidige brug er mange og udviklingen er hurtig og til tider uoverskuelig. Tendensen har været, at flere og flere ting, som tidligere tilhørte privatlivet, nu i højere grad bliver til genstand for dataindsamling. Det gør lovgivningen og den offentlige debat omkring privatlivets fred måske endnu mere aktuel end nogensinde før.

Læs mere om lovgivning i tingenes internet og se debatspørgsmål i Tema 4.

Privatliv i tingenes internet

Udbredelsen af sociale medier og talrige applikationer til smartphones viser, at det er rigtigt mange informationer, vi aktivt er parate til at dele med omverdenen. Når enhederne i vores lomme, pung, hus eller bil begynder selv at registrere oplysninger på internettet, bliver det imidlertid svært at være herre over hvornår og hvor vi afleverer data og efterlader spor, og hvem der potentielt kan se dem.

Tingenes internet adskiller sig således fra vores øvrige brug af internettet ved, at det ikke længere er en aktiv handling fra vores side, der giver anledning til, at vi afgiver mere eller mindre personlige informationer. Det er en forskel, der gør overvejelser om privatlivs- og persondatabeskyttelse i tingenes internet nærværende. Persondatabeskyttelse er lovfæstet, men med hensyn til privatlivsbeskyttelse overfor de mange informationer, der samlet kan give et meget detaljeret billede af en person, er beskyttelsen meget lav. Allerede nu opsamler Google enorme mængder af information om vores gøren og laden på internettet, som relativt nemt kan samles til en detaljeret personlig profil – og tingenes internet vil bidrage til dette tab af privathed.

På den ene fløj i debatten om privatlivsbeskyttelse er der dem, der vil fastholde privatlivsbeskyttelse og mulighed for anonymitet som en grundlæggende menneskerettighed (artikel 12), og på den anden fløj er der dem, der mener, at selve ideen om privatlivsbeskyttelse er dybt forældet. Dertil kommer den position, at privatlivet sagtens kan beskyttes gennem en mere sofistikeret teknologianvendelse, som involverer ”identity management” og ”privacy enhancing technologies”, som skal sikre den enkelte overblik og kontrol over egen virtuel identitet og data – samtidig med, at man kan drage nytte af de mange muligheder, som udviklingen – herunder tingenes internet – giver.

Læs mere om privatliv i tingenes internet og se debatspørgsmål i Tema 3.

Hvad er hype, og hvad er realistisk?

Begrebet tingenes internet har en del år på bagen. De tidlige sci-fi-forventninger om en konstant udveksling af data med omgivelserne, som skulle give adgang til myriader af services er på ingen måde blevet til realitet endnu.

Det intelligente køleskab, der selv kan fortælle net-handlen om man skal have leveret frisk mælk, har i mange år været eksemplet, der skulle forklare hvad tingenes internet går ud på, men ikke engang det er blevet virkeliggjort. Det kræver standarder og infrastruktur mellem mange produkter og aktører at få teknikkerne til at spille sammen og udmønte sig i en reel service. Men der ligger stadig en forventning om, at tingenes internet vil omfatte alle ting, alle steder og til hver en tid: ”anywhere, anytime, anything”. Praktisk og økonomisk set og af samme årsag som det endnu ventede intelligente køleskab, vil tingenes internet næppe blive altomspændende, da det simpelthen ikke vil være effektivt og økonomisk rationelt at koble alt op [Rathenau Instituut, 2011].

De mange enheder, som allerede kan kommunikere og udveksle data autonomt, viser dog, at tingenes internet eksisterer i en eller anden form og omfang, og der er ikke grund til at betvivle, at det er en udvikling, der vil accelerere. Når de involverede teknologier bliver billigere, infrastrukturer og standarder er på plads og de første positive ’business cases’ ser dagens lys, så må man forvente, at tingenes internet ret hurtigt vil få et omfang, der vil tvinge samfundet til at tage stilling til, hvordan man skal håndtere de indbyggede udfordringer med hensyn til privatlivsbeskyttelse.

Eksempler på at Tingenes internet allerede er delvist eksisterende er Apple og Googles automatiske sporing og delvise kontrol af enheder og applikationer. Ligeledes opsættes stadig flere overvågningskameraer, der samlet set udgør et net af overvågende områder, der i dag kan bruges af politiet i efterforskningsarbejdet og på sigt blive en del at et omfattende, automatiseret overvågningssystem.

Læs mere om det teknologiske stade  og se debatspørgsmål i Tema 1.